Kan jeg hjælpe?

Erfaringsmæssigt er der mange grunde til, at privatpraktiserende psykologer bliver kontaktet. Der kan ligge enten akutte problemer, livskriser eller livslang personlig belastning bag.


Der kan være mange grunde til at tale med en psykolog. Oftest henvender folk sig, når de er belastet af følelser som tristhed, nervøsitet, modløshed, irritation og forvirring. Måske handler det om problematiske forhold til andre mennesker, som du har nære relationer til. Måske om følelser omkring dig selv - som angst, skyld, skam og manglende selvværd.


Der er mange mennesker, der har svært ved at finde den optimale balance mellem at være sig selv og at være tæt på andre. Således kan man enten have svært ved at få tilgodeset sine egne behov eller være tilbøjelig til at overse andres med konflikter til følge.


Specifikke tilstande

Kommer du med en specifik tilstand som eksempelvis spiseforstyrrelser, depression, angst eller sorg arbejder vi fokuseret med det. Vi kigger først på de konkrete problemer og symptomer - og lærer dig metoder til at håndtere og afhjælpe disse. I anden omgang bruges de samme redskaber til at forebygge lignende besværligheder i fremtiden.


Personlig udvikling

På den ene side handler personlig udvikling om at øge selvværd gennem arbejde med de foreliggende forhindringer og de mål, du stræber efter: At gøre dig stærkere og udnytte dine muligheder. På den anden side handler det om at arbejde med de betingelser, du stiller til dig selv for at være god nok: At acceptere dig selv med dine styrker og svagheder.