Hvem er jeg?

Min professionelle baggrund tegnes først og fremmest af, at jeg er universitetsuddannet psykolog cand. psych. og autoriseret af Psykolognævnet. Jeg er medlem af fagforbundet Dansk Psykolog Forening.


For det andet har jeg flere års erfaring med at lave terapi. Ved siden af mit virke som privatpraktiserende psykolog gennem 6 år er jeg også ansat på sengeafsnit N6 og N7 på Psykiatrisk Hospital i Århus. Mit arbejde på hospitalet består af psykoterapi i forhold til indlagte og udskrevne patienter - individuelt såvel som i gruppe - samt undervisning og supervision af plejepersonalet. Denne erfaring fra forskellige områder inden for terapi giver mig en øget fornemmelse for, hvad der vil hjælpe hvem under hvilke omstændigheder.


For det tredje har jeg gennemført en længerevarende uddannelse inden for kognitiv terapi og går for tiden på en længerevarende uddannelse for gruppeterapi. Desuden har jeg har gennem de sidste par år været til adskillige kurser - blandt andet i forskellige udgaver af intensiv dynamisk korttidsterapi, gestaltterapi og procesorienteret supervision. Undervejs har jeg fået kyndig vejledning af diverse supervisorer med specialistuddannelser og andre særlige udmærkelser inden for psykologien.


Livet som et trygt øvelokale

Jeg ser livet som et trygt øvelokale. Hermed mener jeg, at den fornemmelse af uoprettelig katastrofe, som jeg nogle gange oplevede i min ungdom i forbindelse med eksempelvis afvisning, ikke længere har samme hold i mig. I stedet genfinder jeg nu hurtigt en forventning om, at jeg vil få stadig flere chancer for at opnå det, som vil gøre mig glad. Undervejs finder jeg nogle gange ud af, at det i virkeligheden er noget andet, jeg vil have. Pointen er, at når noget ikke lykkes i første forsøg, finder jeg ofte en tryghed i at tænke på, at enkelte skridt tilbage ikke betyder noget - og kæmper ufortrødent videre. Jeg er overbevist om, at denne indstilling til livet - som et trygt øvelokale - er noget jeg har lært, og som andre givet også kan lære.


Hvorfor har jeg valgt at være psykolog?

Når jeg har valgt en karriere som psykolog, så hænger det primært sammen med min fascination af, hvor meget folk kan blomstre op og klare - til trods for deres egne forventninger om det modsatte. Det er meget berigende for mig i et terapiforløb først at få kontakt til klienten i det sortsind, som præger personen i starten af terapien, og senere se vedkommende gå fra forløbet med fornyet styrke og gåpåmod.